15/2-07. Fra gletcherne gik turen videre nordpaa til Pancake Rocks. Paa vejen gjorde vi holdt i Hokitika, en mindre by paa vestkysten. Her faar vi os en god pause paa stranden, som dog ikke indboed til badning.

14/2-07. Vi kom ikke saa hoejt op at isen blev helt ren, men man kunne sagtens fornemme den flotte blaa farve. Det var en rigtig "morfartur", vi fik rigeligt med pauser til at fortaere vores medbragte snacks og varme kakao - og det var jo egentlig ikke saa tosset.

14/2-07. Efter trekket koerte vi til Haast hvor vi havde en enkelt overnatning (og fik vasket noget toej) inden vi fortsatte foerst til Fox Glacier og saa til Franz Josef Glacier. Det helt specielle ved disse gletchere er, at der vokser regnskov lige ved siden af dem. Vi tog en guidet halvdagstur paa Franz Josef. Fik udlevet alt hvad vi skulle bruge af udstyr inkl. nogle stoevler der lignede noget fra James Cooks tid!

11/2-07. Fra passet havde vi en smuk tur ned til Siberia Valley. Vi slog vores eget telt op frem for at ligge i en taetpakket DOC-hytte. Om aftenen ville Bjarke og jeg forsoege os med en "lille" ekstratur op til Crucible Lake. Men vi kom lidt paa afveje, missede skiltet hvor der stod at der var adskillige timers vandring til soeen og fandt foerst ud af at det var for langt at gaa frem og tilbage om aftenen, da vi var omkring halvvejs... Men vi fik til gengaeld krydset et par fine floder. Her er det Bjarke der klarer den i god stil og holder sine stoevler toerre.

11/2-07. En god frokostpause i passet inden vi begynder nedstigningen paa den anden side.

11/2-07. Andendagen lagde ud med en stejl stigning op til Gillespie Pass i 1490 meters hoejde. Her kunne vi for alvor maerke vaegten fra ryggesaekkene (som vi vist havde fyldt lidt for meget i). Men op kom vi og fra passet kunne vi nyde udsigten til de omkringliggende bjerge, nogle med sne paa toppen.

10/2-07. Foerste dag vandrede vi dels gennem regnskov, dels gennem den smukke Young Valley. Efter at vaere naaet frem til Young Hut hvor vi skulle overnatte, traengte vi til en dukkert i floden efter at have gaaet og svedt hele dagen. Her er Samsoe i gang med at vise hvor laenge han kan holde ud at vaere under det iskolde smeltevand (ca. 3 sek).

10/2-07. Paa DOC-kontoret i Wanaka blev vi anbefalet at tage jetboat baade ind til og ud fra det omraade vi skulle vandre i. Her droener vi op af Makarora River til vores startsted ved Young River. Et par kilometer tilbagelagt paa 5 minutter. Det var sjovt, men udturen var endnu bedre med hoej fart ned ad Wilken River, helt taet paa diverse forhindringer i floden og vilde 360 graders vendinger.

9/2-07. Udsigt over Lake Wanaka (nord for byen Wanaka) paa den centrale del af Sydoeen. Vi koerte fra Dunedin til Moeraki Boulders og videre til feriebyen Wanaka, hvor vi tog en hviledag. Forsatte nordpaa langs Lake Wanaka og endte dagen efter i Makarora som var udgangspunkt for en tre dages trekkingtur over Gillespie Pass.

7/2-07. Aftenhygge sammen med pigerne (som vi moedte igen) paa "vores" strand i Dunedin. Denne gang var det aftalt spil, og det gav samtidig Jesper mulighed for at faa sig en maaske tiltraengt(?) mande/aleneaften.

6/2-07. I Dunedin overnattede vi paa en fin campingplads naer stranden. Og vi fik besoeg af denne lille pindsvineunge som syntes at der var rigtig rart i skyggen under vores Nissan Sunny.

5/2-07. Vi overnatter en del paa DOC-pladser. Det er primitive lejrpladser, som regel i smukke omgivelser, hvor man kan overnatte til ingen eller naesten ingen penge. Det er et koncept som vi er meget glade for! Her er vi paa en plads ved Puakunui Bay, en plads som det var ret besvaerligt at finde. Efter en ca. 20 kilometers koersel af smaa grusveje om mange overvejelser om at vende om finder vi den endelig. Det er maerkeligste af det hele er, at da vi endelig har faaet slaaet lejr, saa dukker Jesper, Margit, Marianne, Signe og Stina ogsaa op. De har haft omtrent lige saa svaert ved at finde pladsen som os. Vi faar en hyggelig aften sammen med dem, og det skal vise sig at det langt fra er sidste gang, vi stoeder ind i dem paa vores tur rundt paa Sydoeen.

5/2-07. Der er mindst een pingvin paa dette billede. Vi saa tre af de ret sjaelne guloejede pingviner. Kom egentlig for at se en forstenet skov paa denne strand naer Curio Bay, men det var altsaa sjovere at kigge paa pingviner end gamle traestammer der er blevet til sten.

5/2-07. Her er vi naaet til Sydoeens sydligste punkt, Slope Point. "Kun" 4803 km fra Sydpolen.

5/2-07. En vaskeaegte soeloeve (svaert ord uden oe paa tastaturet!) paa en af de mange strande vi var et smut forbi paa vores vej oestpaa. Man skal efter sigende ikke gaa for taet paa for saa kan de blive ret hidsige, men denne her koncentrede sig nu mest om at vaere rigtig doven og fuldstaendig ligeglad med os.

4/2-07. Frokost ved Bluecliffs Beach helt nede paa Sydoens sydkyst. En lille afstikker paa vejen til Invercargill hvor vi overnattede. (Igen er der problemer med den horisont, underligt stejlt vand de har hernede.)

4/2-07. Paa grotte-ekspedition i Clifden Caves. 300 meter limestone-grotter med smaa vandhuller hist og her. Mine sko var ikke helt toerre da vi efter en times tid fandt udgangen i den anden ende.

3/2-07. New Zealands eneste sorte faar (troede vi)! Havde kigget efter det lige siden vi ankom til New Zealand, men vi fandt det altsaa foerst helt nede sydpaa i naerheden af Lake Monowai. Det er rigtig langt ude paa landet. Det gemte sig godt, men vi fandt det - og flere til skulle det vise sig.

3/2-07. Et par bjergbestigere (naesten) paa toppen af Mount Eldrig. Vi tog os en lille tonsertur uden rygsaekke og var oppe og nede af dette lille bjerg igen i loebet af et par timer.

3/2-07. Efter et par overnatninger i Te Anau sagde Bjarke, Rasmus og jeg farvel til Signe og Stina og fortsatte sydpaa. Her staar mine to rejsefaeller og nyder udsigten ved Lake Manapouri lige inden jeg faar lokket dem med ud at bade. Det bliver dog en kort fornoejelse for vandet er ikke just varmt. Men rart af blive koelet af i sommervarmen.

2/2-07. Samsoe i faerd med en af sine yndlingsbeskaeftigelser naar der skal kobles af efter en lang dag.

2/2-07. Mirror Lakes paa vejen fra Milford Sound til tilbage til Te Anau. Ja, navnet giver jo sig selv... (men det er bare et vandhul).

2/2-07. Milford Sound set fra land. Det er den lettest tilgaengelige af de mange fjorde i Fiordland National Park. Den skulle efter sigende vaere fantastisk smuk set fra vandet, men dette er nu heller ikke vaerst. Jeg beklager at horisonten ikke er horisontal, men jeg tager billeder i blinde fordi min skaerm er gaaet itu. Resten af kamaraet virker heldigvis endnu.

2/2-07. Efter Routeburn trekket brugte vi et par dage i Te Anau, en mindre turistby i det sydvestlige hjoerne af landet. Herfra tog vi sammen med Signe og Stina en heldagstur til Milford Sound. Paa vejen derud skulle man gennem en smal tunnel, og mens vi ventede paa groent lys, fik vi besoeg af denne kea (new zealandsk bjergpapegoeje). De er utroligt naergaende og ikke ligefrem bange for mennesker. Den var flere gange paa vej ind ad doeren, og den blev siddende paa vores tag indtil vi koerte videre og den ikke kunne holde sig fast laengere.

31/1-07. Opklaringen kom foerst efter at vi havde spist aftensmad inde i vores telt, saa det var fantastisk at komme ud igen da regnen var ovre og saa opdage, at det faktisk var et rigtig fint sted, vi var havnet.

31/1-07. Andendagen paa tracket var en af de vaadeste jeg nogensinde har oplevet. Det regnede konstant fra om natten inden vi stod op og lige indtil om aftenen efter vi var naaet frem til vores lejrplads. De fleste af stierne var blevet omdannet til vandloeb, saa dem gik vi op og ned igennem hele dagen, en ret speciel oplevelse. Kun Laura havde nogenlunde toerre foedder da vi naede frem. Her er det Bjarke og Kusk foran bunker af toej vi har haengt til toerre i aftensolen (som var tiltraengt).

30/1-07. Vores lejrplads den foerste nat paa Routeburn. En helt flad dal midt imellem bjergene. Det er Maries hovede man lige kan skimte bag teltet.

30/1-07. Bjarke paa gyngende grund paa vej over en af de mange vandloeb ved Routeburn. Tjek hans blog paa www.bjarke-tur-retur.blogspot.com

30/1-07. Frokost ved starten af Routeburn tracket. Det skulle vise sig at blive en vaad fornoejelse (men stadig en fornoejelse)!

29/1-07. Bogklubben alias Frej og Samsoe slapper af i dagligstuen paa vores campingplads i Queenstown.

25/1-07. Nedstigningen er stejl og tager mange timer. Her bevaeger vi os langsomt ned gennem en kloeft fuld af loese sten, og hvor der stadig ligger sne. Vi skal helt ned og et godt stykke forbi den soe der ses helt nede i dalen i baggrunden. Den samlede tur tog os 13 timer og 40 minutter. Og jo, vores ben var godt brugte, men saa sov vi ogsaa rigtig godt den nat.

25/1-07. Inden vi stiger ned paa den anden side af bjerget, spiser vi frokost i passet. En nutellamad smager fortrinligt i 2100 meters hoejde.

25/1-07. Ved middagstid er vi naaet helt op i passet, og her har vi den smukkeste udsigt over de sneklaedte tinder omkring Mt. Cook. Bag mig venstre kan man skimte Tasman Glacier.

25/1-07. Det sidste stykke op mod Ball Pass drager vi nytte af isaer isoekserne. Sneen er saa bloed at stegjernene ikke goer den store forskel, man synker simpelthen bare ned i den.

25/1-07. Her er vi naaet op hvor der ligger sne, saa vi finder stegjernene (pigge til at spaende paa stoevlerne)og isoekserne frem fra taskerne.

25/1-07. Opstigning paa en af Mt. Cooks udloebere. Seks af os, Margit, Samsoe, Bjarke, Jesper, Torbjoern og jeg, stod op kl. 4.45 om morgenen for at begynde turen over Ball Pass som ligger i 2121 meters hoejde.