29/3-07. Vi lejede et par cykler (smaa kinesiske damecykler uden gear, hvor sadlen ikke kunne saettes ret meget op) og cyklede lidt rundt i byen. Vi var bl.a. ovre pa den oestlige side af Nam Khan-floden. Det var tydeligt, at de ikke var vant til at faa besoeg af turister saa ofte, men vi blev alligevel ikke moedt med andet end smil. Tilbage paa Luang Phabrang-siden af floden var vi inde at se templet Wat Mai. Her faldt vi i snak med en novice som fortalte os lidt om livet i templet og viste os rundt, selvom templet allerede var lukket for besoegende. Dejligt med en personlig guide der i den grad er inde i sit stof.

25/3-07 Luang Phabang har som resten af Laos vaeret under fransk herredoemme. Dette ses tydeligt i byen bl.a. i.f.t. byggestilen, de mange petanque-baner og det, at man overalt kan koebe 'baugettes' og 'crepes' hvis man skulle have lyst til det. Derudover er den gamle bydel fuld af smukke templer, og de mange munke og novicer ("munkelaerlinge") er meget synlige i gadebilledet.

Foerste dag saa vi et meget flot tempel, Wat Xiang Tong, som bliver regnet som et af de smukkeste i Laos. Farverne var holdt langt mere daempet (guld, sort og moerk violet) i.f.t. de taempler vi har set i Thailand. Derudover var det ikke "restaureret til doede" saa man fornemmede historiens vingesus (eller tidens tand) paa en helt anden maade end ved de ellers meget flotte thailandske templer.

Rasmus har desvaerre haft lidt feber og vroevl med maven hernede, saa jeg tog alene med hoejskolevennerne til et utrolig flot vandfald, Kouang Si, hvor vi badede i det klare og kolde vand. I mens fik Rasmus sovet og laest en masse, og er nu rask igen!

Vi har alle vaeret ude at se Pak Ou Buddha-grotterne, nogle bjerggrotter ved Mekongflodens bred. Grotterne fungerer lidt som en kirkegaard for ituslaaede buddhafigurer. Det var fint at se, men det kan diskuteres om det var de tre timers transporttid vaerd.

23/3-07. Chiang Khong er en graenseby til Laos. Det eneste der er her, er turister der venter paa visum, saa de kan passere graensen. Vi koebte hurtigt billet til slowboaten til dagen efter. Her krydsede vi Mekong (og dermed graensen), og efter en masse stempler i passet var vi officielt i Laos. Vi fulgtes med folkene fra Rasmus' hoejskole i baaden.


Tiden blev brugt til snak og laesning og til bare at nyde det utrolig smukke landskab glide forbi; taet skov, afbraendt skov, raa klipper, hvide sandbredder, smaa landsbyer med primitive hytter, boern legende i vandkanten, kvinder i farvestraalende toej, fiskere i gang med at ordne net. Vi havde en enkelt overnating i byen Pak Beng.


Naeste dag lignede til forveksling den foregaaende. Om eftermiddagen ankom vi til Luang Phabang.

21/3-07. Dagen efter tog vi en bus til Chiang Rai. Her var tempoet endnu lavere og stemningen temmelig doven. Vi ankom om aftenen og fandt et hotel gennem "Turen gaar til Thailand". Her var standarten en del hoejere end hvad vi har vaeret vant til hernede, super laekkert med badekar og hyggelig belysning (der er generelt meget "uhyggelig" belysning hernede, oftest noget med et enkelt noegent lysstofroer i loftet). Vi stod op kl. 6 naeste morgen og gik paa morgenmarked som nogle af de eneste turister i byen. Munkene gik rundt i deres safrangule gevanter og fik dagens maaltid af de forretningsdrivende mens solen stod op. Det var meget stemningsfyldt at se dagen begynde paa den maade. Vi tog tilbage til hotellet og sov et par timer, inden vi pakkede vores ting. Vi naaede lige at besoege bjergstammemuseet, hvor vi laerte mere om de mange forskellige stammer i omraadet, opiumdyrkningens historie mm., inden vi satte os i en lokalbus mod Chiang Khong.

18/3-07. Vi fejrede vi Rasmus' foedselsdag med dejlig morgenmad og tog en tur til templet Doi Suthep, som ligger smukt paa toppen af et bjerg ca. 30 km nord for byen. Vi brugte ogsaa et par timer paa netcafe, hvor Rasmus ringede hjem (og fik fornoejelsen / udfordringen at snakke med hele familien paa een gang). Vi fik saa efter gentagende forsoeg endelig fat paa Dominik (kontakten til Ban Dek Birk Fah - det boernehjem Rasmus besoegte sidste sommer) og aftalte et moede med ham dagen efter.


Dominik gav sig god tid til at vise os billeder og fortaelle os om den aktuelle situation paa boernehjemmet, inden vi sammen koerte derud. Boernene virkede meget glade for at se Rasmus igen, og der gik da heller ikke mange sekunder foer jeg havde et barn i hver haand. De var utroligt tillidsfulde og glade, isaer naar man taenker paa at mange af dem ikke har nogle foraeldre. Vi sprang paa trampolin med nogle af pigerne, og Rasnus viste et par af drengene hvordan man udskifter batteriet i et armbaandsur.


Om eftermiddagen spillede vi alle fodboldkamp (drengene mod pigerne + Bradit (lederen paa boernehjemmet) og os). Vi spillede i bare taeer paa den haarde jordbane. Det var super varmt, men super sjovt. Dagen efter tog vi med dem til floden hvor vi badede et par timer. Vi udfyldte hurtigt rollerne som legeonkel og -tante, hvilket ingen af os havde det fjerneste imod. Aftenerne i Chiang Mai brugte vi bl.a. paa at moedes med Rasmus' hoejskolevenner (Samsoe, Bjarke, Signe og Stina) og tulle lidt rundt paa byens beroemte soendagsmarked.

13/3-07. Fra Bangkok tog vi nattoget til Nordthailands "hovedstad" Chiang Mai. Det var som at komme ned i et lavere gear: Ikke saa mange mennesker, ikke saa meget trafik. I det hele taget, en langt mere afslappet atmosfaere. Tjekkede ind paa et laekkert guesthouse, som vi allerede i Bangkok havde bestilt sammen med en trekkingtur.
Allerede naeste morgen tog vi af sted paa "real trekking" (back to nature, three days - two nights). Var en gruppe paa syv (et newzealandsk par, en mor og datter fra Canada, en tjekkisk fyr og os) samt vores tre guides. Turen indeholdt elefantridning og sejlads paa en bambus toemmerflaade. Vi overnattede i en karen bjergstammelandsby den foerste nat. Det var sjovt at se hvor anderledes folk lever saadan et sted. Det var meget varmt at gaa, men ikke saerlig haardt. Vi vandrede kun ca. 3 timer hver dag og holdt masser af pauser, hvor vi bl.a. badede i smaa vandfald, som vi kom forbi. Det var skoent! Der var slet ikke saa frodigt som vi havde forestillet os, det mindede mest om efteraar. Vissent loev daekkede skovbunden og en tung dis og roeg indhyldede bjergene i det fjerne. Dels fordi det er sommer (= 35 grader og ingen regn), dels fordi store skovomraader i oejeblikket bliver braendt af for at give plads til nye rismarker.

Bangkok

6-12/3-07. Der var heldigvis ingen problemer med at finde hinanden i Bangkok lufthavn (til jer som ikke ved det, har Rasmus rejst rundt i New Zealand fra den 4. jan., og derfor moedtes vi i Bangkok). 9 uger er godt nok laaenge at vaere vaek fra hinanden, saa det var selvfoelgelig skoent igen at vaere forenet.

Bangkok er en vild by. Et virvar af alting, kaotisk og pussig.Vi har vaeret her i en uge nu. Vi oplevet saa mange ting, at det er helt uoverskueligt at skrive ned. Vi har set nogle af de flotte sevaerdigheder som Bangkok er kendt for, men det meste af tiden har vi brugt paa at slentre rundt i de larmene gader eller paa markederne som ligger overalt i byen. Vi har ogsaa flittigt benyttet rutebaadene paa Chao Phraya-floden, som er den mest behagelige og billige maade at komme paa tvaers af byen. Naar jeg siger byen, mener jeg den lille bitte del som man kunne fristes til at kalde centrum, fordi de fleste sevaerdigheder er koncentreret i det omraade og det derfor er der, der er flest turister. Sandheden er, at Bankok er saa kaempestor (der bor ca. dobbelt saa mange mennesker her, som i hele Danmark) at man umuligt kan fastlaegge et egentligt centrum. Vi har vaeret i forskellige bydele som alle er saa forskellige, at det er underligt at de hoerer til samme by. Ens for alle steder vi har vaeret er, at folk er meget venlige og meget gerne vil hjaelpe, vel at maerke ogsaa selvom vi ikke har bedt om det. Staar vi stille et oejeblik, kommer der straks en og spoerger hvor vi er paa vej hen. Det, ogsaa selvom de ikke noedvendigvis er ret gode til engelsk. Det er som en hel by fuld af turistguider der alle vil en det bedste, ogsaa selvom vi gerne vil 'fare lidt vild' og se hvad der sker. Og de vil hellere pege i den forkerte retning hvis vi spoerger om vej, end indroemme at de ikke aner hvad vi snakker om. Det at byen er saa kaempe stor og uoverskuelig kan man tydeligst maerke paa taxachauffoererne som paa trods af, at det er deres erhverv, ikke kan finde rundt i byen. Selv de stoerste og kendteste gader volder tit problemer. Det er et problem naar man f.eks. vil finde et specifikt hostel. Pludselig staar man i en lille og meget lokal gyde langt fra sit bestemmelsessted. Men paa den ene eller den anden maade finder man som regel frem alligevel.

Gadekoekkener er blevet vores foretrukne sted at koebe alle maaltider. Man kan faa en laekker portion mad, oftest ris, nudler eller suppe med koed, groentsager og selvfoelgelig masser af chilli for 25 bath (ca. 4 kr.). De har et lille rullebord med gasblus og raavarer og det placerer de saa i vejkanten og fremtryller fantastiske retter paa ingen tid.

En af de foerste ting der slaar en naar man kommer til Bangkok er lugten, eller rettere lugtene. Hver gang man indaander er der en ny lugt: Os fra de mange biler og tuk-tuk'er (en slags knallert med 2 saeder til passagerer bagi), blomster fra bedekraense som bliver solgt naer templerne, mad fra gadekoekkenerne, frugt, sved, skrald, fordaervet mad og billig parfume. Det naeste er farverne. Hver anden bil i Bangkok er en taxa, og de er af en eller anden grund alle sammen malet i en eller flere pangfarver. Desuden gaar utrolig mange thaier rundt i gule t-shirts med et monogram paa brystet for at hylde kongen. Ogsaa store billder af kongen ’pryder’ hele husfacader og store porte. Kongeflaget er opsat alle steder side om side med deres nationalflag, og selv i den mindste gadebiks har de et billede af deres elskede konge.

Vi har boet tre forskellige steder i byen som alle har vaeret fine og meget billige. Vores surt opsparede penge raekker virkelig langt her. Her har folk ikke mange penge, men det virker alligevel ikke som om at de mangler noget. Kun sjaeldent ser man tiggere (men de findes dog). Thaierne virker generelt meget glade, det kunne vi godt laere noget af hjemme i Danmark.

Et par aftener har vi vaeret sammen med Bjarke, Rasmus (Samsoe), Stina og Signe som Rasmus har rejst med paa New Zealand. Det var hyggeligt at snakke med nogle andre ogsaa, selvom det er fantastisk dejligt at vaere sammen igen. Og det er sjovt at hoere hvor forskelligt man kan opleve en kaotisk by som Bangkok.

Fra New Zealand til Asien

18/3-07. Som den skarpe blog-laeser vil se har bloggen her aendret navn fra "New Zealand Rejseblog" til "New Zealand / Sydøstasien Rejseblog" (men adressen er den samme). Det er sket fordi jeg nu er kommet til Thailand og er begyndt paa anden del af min tur: Thailand, Laos, Cambodia og Vietnam rundt sammen med Sofie Vi vi proeve loebende at faa skrevet lidt om vores oplevelser her paa bloggen, selvom vi ikke kan love at give "fuld daekning". God fornoejelse.

4/3-07. Efter adskillige tusinde kilometer rundt paa hele New Zealand endte turen tilbage i Auckland. Her ses byens imponerende vartegn, Skytower. Tog en flyver til Bangkok sammen med Samsoe og Bjarke efter at have sagt farvel til pigerne dagen inden. Tak for alt New Zealand!

2/3-07. Paa vejen ned mod Auckland fulgte vi vestkysten. Her findes New Zealands stoerste kauri-skove. Kauritraeer kan blive flere tusinde aar gamle. Her er det stoerste af dem alle - 14 meter i diameter.

28/2-07. Fra Paihia tog vi en endagstur op omkring Cape Reinga, det (naesten) nordligste punkt paa Nordoeen. Lidt syd derfor sandsurfede vi i de kaempe sandklitter ved Te Kao. En super sjov oplevelse - men man skal huske at lukke munden paa vej ned!

28/2-07. Efter Coromandel koerte vi gennem Auckland og videre nordpaa. I Whangerei sagde vi farvel til Stina som skulle fange en flyver fra Auckland til Bangkok sammen med Signe. Vi andre fortsatte til Paihia ved Bay of Islands hvor vi tilbragte et par afslappende dage. Havde en fin teltplads lige ned til vandet.

26/2-07. Vi havde et par dejlige badedage paa Coromandel-halvoeens laekre sandstrande. Her er vi ved Cathedral Coves paa oestkysten. Fantastiske boelger at bodysurfe paa.

25/2-07. Wai-o-tapu i naerheden af Rotorua er et omraade med gang i undergrunden. Det er en park fuld af boblende mudderpoeler og dampende soeer. Det har alt sammen at goere med at New Zealand ligger i et vulkansk aktivt omraade. Her ses den flotte orange og turkise Champange Pool.

24/2-07. Paa indkoebstur i et af de kaempe "malls". Lidt ligesom at vaere i en Ikea - bare med foedevarer. Her ses det enorme udvalg af toastbroed (en hel vaeg). Men det savnede rugbroed var ikke at finde.

23/2-07. Saadan kan man ogsaa se ud, naar man haenger der i frit fald. Havde vistnok aaben mund hele vejen ned. Fyren i den gule dragt er min svenske instruktoer, som jeg foelte mig meget tryg ved (bortset fra da han fortalte at han kun havde proevet det faa gange foer).

23/2-07. Vi skydivede i Taupo alle mand: Marianne, Margit, Stina, Laura, Samsoe, Bjarke og jeg. Da vi var saa mange blev vi fordelt i to fly, vi drenge kom i et og pigerne i et andet. Det tog ca. 20 min. at komme de 4 km op. Det fine ved at springe tandemspring er, at man ikke selv skal tage sig sammen til at hoppe ud af flyet. Det klarer instruktoeren som man er spaendt paa maven af...

23/2-07. Saadan ser man ud naar man hopper ud af et fly i 4 kilometers hoejde! 45 aandeloese sekunder i frit fald. Fantastisk fornemmelse at falde frit gennem luften. Bedre end Det Gyldne Taarn i Tivoli. Lidt svaert at forklare hvordan. Proev det.

22/2-07. Dagens fangst. Det lykkedes rent faktisk at fange en enkelt oerred, der lige praecis var lang nok til, at vi ikke skulle smide den ud igen. Den blev serveret til forret om aftenen og smagte fortrinligt grillet med krydderurter og citron (for at blive maette blev vi dog noedt til at supplere aftensmaden med en fortrinlig hovedret bestaaende af Pasta Carbonada).

22/2-07. New Zealands stoerste soe hedder Lake Taupo, og den blev dannet for laenge siden ved et kaempemaessigt vulkanudbrud. Der skulle (i hvert fald ifoelge Laura) vaere 97% chance for at fange en oerred hvis man fisker der, saa vi lejede en lille baad med vores egen personlige skipper i et par timer for at komme ud paa soeen og fange vores aftensmad. Her ses de haardtarbejdende fiskere Bjarke og Stina i fuld gang med at sikre, at vi fik mad paa bordet om aftenen...?

22/2-07. Vi flottede os og boede paa en Top 10 campingplads i Taupo. Her tager Laura tager sig en slapper efter en hyggelig morgenloebetur sammen med mig. Bagefter var vi en tur i campingpladsens laekre udendoers, termisk opvarmede pool. Det er god start paa dagen!

21/2. Tilbage paa Nordoen slog vi os sammen med Laura, Marianne og Margit - og i Taupo Stina ogsaa. Laura havde taget turen i fly fra Auckland tilbage til Wellington for at moede os der, efter at have rejst rundt med Caecile, Marie, Daniel og hans kaereste. Her er vi ved det flotte, meget blaa vandfald Huka Falls lidt uden for Taupo.

18/2-07. I omraadet omkring Blenheim ligger en masse "wineries". Vi besoegte det stoerste i hele New Zealand, Montana Brancott. Vi fik en rundvisning og laerte en masse om hvordan man producerer vin og fik naturligvis ogsaa lov til at smage. Her tjekker Samsoe en hvidvin (som er det de producerer mest af) ud under den afsluttende vinsmagning.

17/2-07. Fra toppen af Mt. Robert havde vi fin udsigt over hele omraadet omkring St. Arnaud. Et par svaevefly kredsede rundt over hovederne paa os. Bag Samsoe ses Kerr Bay i Lake Rotoiti hvor vi netop havde overnattet.

17/2-07. Efter om morgenen at have sagt farvel til de andre tog Bjarke, Samsoe og jeg en dagstur op paa Mt. Robert (1400 m). Sveden haglede af os da vi gik op i den vaerste middagshede. Her holder vi en tiltraengt vandpause.

16/2-07. Efter at have forladt vestkysten tog vi en overnatning paa en DOC-plads ned til Lake Rotoiti i St. Arnaud. Her moedte vi Jesper og pigerne for tredje gang! Havde en hyggelig aften med dem og kunne nyde denne aftenhimmel inden vi gik i seng.