6-12/3-07. Der var heldigvis ingen problemer med at finde hinanden i Bangkok lufthavn (til jer som ikke ved det, har Rasmus rejst rundt i New Zealand fra den 4. jan., og derfor moedtes vi i Bangkok). 9 uger er godt nok laaenge at vaere vaek fra hinanden, saa det var selvfoelgelig skoent igen at vaere forenet.
Bangkok er en vild by. Et virvar af alting, kaotisk og pussig.Vi har vaeret her i en uge nu. Vi oplevet saa mange ting, at det er helt uoverskueligt at skrive ned. Vi har set nogle af de flotte sevaerdigheder som Bangkok er kendt for, men det meste af tiden har vi brugt paa at slentre rundt i de larmene gader eller paa markederne som ligger overalt i byen. Vi har ogsaa flittigt benyttet rutebaadene paa Chao Phraya-floden, som er den mest behagelige og billige maade at komme paa tvaers af byen. Naar jeg siger byen, mener jeg den lille bitte del som man kunne fristes til at kalde centrum, fordi de fleste sevaerdigheder er koncentreret i det omraade og det derfor er der, der er flest turister. Sandheden er, at Bankok er saa kaempestor (der bor ca. dobbelt saa mange mennesker her, som i hele Danmark) at man umuligt kan fastlaegge et egentligt centrum. Vi har vaeret i forskellige bydele som alle er saa forskellige, at det er underligt at de hoerer til samme by. Ens for alle steder vi har vaeret er, at folk er meget venlige og meget gerne vil hjaelpe, vel at maerke ogsaa selvom vi ikke har bedt om det. Staar vi stille et oejeblik, kommer der straks en og spoerger hvor vi er paa vej hen. Det, ogsaa selvom de ikke noedvendigvis er ret gode til engelsk. Det er som en hel by fuld af turistguider der alle vil en det bedste, ogsaa selvom vi gerne vil 'fare lidt vild' og se hvad der sker. Og de vil hellere pege i den forkerte retning hvis vi spoerger om vej, end indroemme at de ikke aner hvad vi snakker om. Det at byen er saa kaempe stor og uoverskuelig kan man tydeligst maerke paa taxachauffoererne som paa trods af, at det er deres erhverv, ikke kan finde rundt i byen. Selv de stoerste og kendteste gader volder tit problemer. Det er et problem naar man f.eks. vil finde et specifikt hostel. Pludselig staar man i en lille og meget lokal gyde langt fra sit bestemmelsessted. Men paa den ene eller den anden maade finder man som regel frem alligevel.
Gadekoekkener er blevet vores foretrukne sted at koebe alle maaltider. Man kan faa en laekker portion mad, oftest ris, nudler eller suppe med koed, groentsager og selvfoelgelig masser af chilli for 25 bath (ca. 4 kr.). De har et lille rullebord med gasblus og raavarer og det placerer de saa i vejkanten og fremtryller fantastiske retter paa ingen tid.
En af de foerste ting der slaar en naar man kommer til Bangkok er lugten, eller rettere lugtene. Hver gang man indaander er der en ny lugt: Os fra de mange biler og tuk-tuk'er (en slags knallert med 2 saeder til passagerer bagi), blomster fra bedekraense som bliver solgt naer templerne, mad fra gadekoekkenerne, frugt, sved, skrald, fordaervet mad og billig parfume. Det naeste er farverne. Hver anden bil i Bangkok er en taxa, og de er af en eller anden grund alle sammen malet i en eller flere pangfarver. Desuden gaar utrolig mange thaier rundt i gule t-shirts med et monogram paa brystet for at hylde kongen. Ogsaa store billder af kongen ’pryder’ hele husfacader og store porte. Kongeflaget er opsat alle steder side om side med deres nationalflag, og selv i den mindste gadebiks har de et billede af deres elskede konge.
Vi har boet tre forskellige steder i byen som alle har vaeret fine og meget billige. Vores surt opsparede penge raekker virkelig langt her. Her har folk ikke mange penge, men det virker alligevel ikke som om at de mangler noget. Kun sjaeldent ser man tiggere (men de findes dog). Thaierne virker generelt meget glade, det kunne vi godt laere noget af hjemme i Danmark.
No comments:
Post a Comment