3/5-07. Sidste dag i Vietnam - og hvilken en. Havde besluttet os for at staa tidligt op og besoege Ho Chi Mings mausolaeum inden det lukkede kl. 11. Efter en gang dampende nuddelsuppe til morgenmad hyrede vi et par motorcykler med chauffoer, og snart var vi paa vej mod mausolaeet. Sofies chauffoer var betydeligt hurtigere end min, og snart var hun uden for synsvidde. Da jeg naaede frem til indgangen var hun pist vaek. Proevede forgaeves at ringe til min mobil som hun havde, men intet svar. Inden jeg panikkede helt fandt jeg ud af, at der var to indgange til stedet, og det stod mig klart at chauffoererne maatte have taget os til hver vores indgang. Efter at have ledt forgaeves i omraadet der var taetpakket med turister, kom jeg heldigvis i tanker om en aftale vi havde lavet flere maaneder forinden: Vi skulle moedes paa det guesthouse som vi sidst havde overnattet paa, hvis vi skulle blive vaek fra hinanden. Den havde Sofie heldigvis ogsaa husket, og da jeg tog en motorcykel tilbage til vores guesthouse, fandt jeg hende ventende paa trappen. Selvom hun og hendes chauffoer ogsaa havde tjekket begge indgange, havde vi paa mystisk vis undgaaet hinanden. Det endte heldigvis godt - men Ho Chi Mings balsamerede legeme fik vi ikke at se, de lukkede nemlig i mellemtiden.
Om aftenen gik vi om bord paa et fly til Bangkok (kun 1 time og 45 min). Sov et par timer i den nye lufthavn inden vi tog en morgentaxa til hovedbanegaarden og koebte tog- og baadbillet til Ko Tao.