21/4-07. Vi tog en morgenbus til Da Lat, en hyggelig bjergby der ligger i 1500 meters hoejde i Vietnams sydlige hoejland. Vi blev straks moedt af et par aeldre maend, der fortalte os at de begge var Easy Riders. Det er en gruppe maend fra Da Lat, der koerer turister rundt i landet paa deres gamle motorcykler. Samtidig fungerer de som personlige guider og tolke paa turen. Vi havde faaet anbefalet dem paa det varmeste flere steder, og vi toevede derfor ikke med at aftale at tage med to af dem, An og Hiep, paa en tre-dages tur med ende i Nha Trang dagen efter.

Naeste morgen havde de klargjort Honda'erne, bl.a. udskiftet tandhjul og kaede, og snart var vi afsted. Foerste stop var Crazy House i Da Lat, en maerkelig bygning med snoerklede gange og trapper overalt, skaeve vaegge og vinduer og vaerelser uden en ret vinkel. Det var lidt som at bevaege sig rundt i en forvreddet verden som i Alice i Eventyrland. Her er det Sofie og bjoernen i "bjoernevaerelset".

Derefter gik turen nord paa ud af byen. Gjorde kort ophold ved et gartneri og koerte saa gennem et smukt landskab med groenne bjerge og frodige dale. Gjorde mange holdt undervejs, og hver gang fortalte An og Hiep om omraadets historie og oekonomien eller forklarede hvordan folk i omraadet levede paa forskellig vis. Mange havde kaffeplantager og levede godt af det, man har nemlig efter krigen fundet ud af at hoejlandet er ideelt til kaffedyrkning, og Vietnam eksporterer i dag store maengder kaffe til hele verden. Andre levede af at flette bambuskurve, producere risbraendevin eller mursten, eller dyrke sort peber, ris, te eller frugt, eller arbejde i gummiplantage. En del var ogsaa beskaeftiget i silkeproduktion, som vi fik fornoejelsen af at se alle stadier af - fra larve til faerdigt stof.

Foerste aften endte vi ved Lak Lake, en afsidesliggende soe omkranset af bjerge til alle sider. Vi spiste aftensmad paa en flydende restaurant og overnattede i et traditionelt langhus helt for os selv. Naeste dag besoegte vi kort en af de mange minoritetslandsbyer i omraadet, og derefter fik vi en sejltur i en udhugget traestamme paa soeen.

Hver eftermiddag kom der en ordentlig regnskylle med torden og lyn, men heldigvis var vores altid betaenksomme guider klar med regnslag i diverse pastelfarver, saa vi ufortroedent kunne fortsaette vores tur.


Overalt hvor vi kom frem var landskabet utroligt smukt, og vi besoegte ogsaa flere vandfald (og badede i et af dem). Sidste dag kom vi gennem et goldt bjergomraade, og An og Hiep fortalte at der ikke kunne gro noget, fordi amerikanerne under Vietnamkrigen havde spredt giftigt afloevningsmiddel i omraadet for at afsloere Viet Cong'ernes gemmesteder. Selvom det er omkring 40 aar siden er giften stadig ophobet i undergrunden, saa naar traeerne faar en vis stoerrelse og roedderne dermed naer tilstraekkeligt langt ned, doer de. I det hele taget er der mange spor efter krigen, og i dag bruges roedderne fra de mange doede traeer til moebler og skulpturer. Andre tjener deres levebroed ved af lave arbejdsredskaber af bomberester.




Vi havde en fantastisk tur med An og Hiep, de var nogle gode guider og tog os mange steder som vi ikke var kommet uden dem. De laerte os meget om Vietnam (man kunne godt maerke at de begge havde vaeret skolelaerere). Helt klart den bedste tur vi endnu har vaeret paa her i landet.