7/4-07. Savannekhet er ikke en by med de store turistattraktioner og mange bygningerne er faldeaerdige, men der er en meget afslappet, naesten doven atmosfaere. De lokale var meget smilende og venlige over for os, og vi foelte os naesten som de eneste turister i byen. Vi ankom loerdag inden paaske og besluttede at tage til hoejmesse i den lokale, katolske kirke tidligt paaske soendag. Kirken som i sin tid blev opfoert af franske missionaerer var meget kitsch. Alterpartiet var bl.a. udsmykket med Den Sidste Nadver i perlemorsrelief, orange alterlys og perlemorsbilleder af Jesus med roed-blinkende glorie (disko-agtigt). Efter at have overvaeret en times recitatioen/messen paa laotisk og blevet staenket lidt med vievand af praesten, smuttede vi lidt foer tid, da Sofie fik det lidt skidt.
Ved middagstid tog vi bussen til Pakse. I bussen faldt vi i snak med en begejstret canadier, som i loebet af koereturen fik fortalt os sin halve livshistorie og givet os tips til vores videre rejse til Cambodia og Vietnam. Sjovt at moede andre rejsende og udveksle rejsehistorier.